Efterlevelsespension

Efterlevelsespension udbetales til den længstlevende af to gifte pensionister eller til den længstlevende af to samlevende pensionister. Udbetales automatisk til efterlevendes Nem-konto.

Dør den ene af samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i tre måneder fra dagen efter dødsfaldet.

Det er den samlede pension før skat, der udbetales. Beløbet beskattes hos den efterlevende, som kun har sit eget personfradrag. Der er således kun ét personfradrag i de tre måneder, hvorfor nettobeløbet ikke er så stort, som da begge levede.

Efterlevelsespension udbetales kun hvis pensionisterne havde fælles bopæl/folkeregisteradresse på dødsfaldstidspunktet.

Der udbetales ikke efterlevelsespension, hvis den ene er flyttet på plejehjem, fordi pensionerne allerede ved indflytning omregnes, som var man enlig.

Når de tre måneder med efterlevelsespension er gået, omregnes taksten dagen efter til taksten for reelt enlige.

Er man ikke berettiget til efterlevelsespension, kan man søge om efterlevelseshjælp.

Se mere på Borger.dk

Empati og forståelse
Når du har mest brug for det
Korsgaard Begravelsesforretning